Bambis historie
Jeg købte Bambi, da han var 10 år gammel. Han er min første hest og jeg skulle bruge ham til konkurrencespringning på M-niveau, det var planen.
Bambi springer fantastiskt smidigt, han er super til at holde bagbenene godt under sig og passer afstande af, som en drøm. Ja, Bambi kan springe…når han gider!! …og når rytteren taler til Bambi i et sprog, som han kan forstå og accepterer. Det evnede jeg bestemt ikke, da han flyttede ind hos mig! Så M-springning blev det ikke meget til….
Så tog Bambi mig med på jagt, for det havde han prøvet før og det synes han er livet. Det blev til et par fede sæsoners jagt med Bambi, som gerne overhaler master, når han kan komme afsted med det (pinligt og dyrt for mig….) indtil jeg fik bedre kontrol over min jagt-gale hest. En enkelt Hubertus jagt, hvor Bambi og jeg vandt opløbet er det også blevet til (jeg har til dato ikke fundet nogen hest, som kunne løbe fra ham og jeg har skam udfordret mangt og mange…).
Bambi er en herre med sine helt egne meninger om tingene. Han nægter at gå i en trailer (historier om knækkede longer og store mænd, som gav op mm. florerer i flæng fra hans virke før jeg fik ham) Han nægter at springe til konkurrencer (han springer fint til træning). Han hader dyrlæger og bryder psykisk igennem bedøvelse, når det passer ham. Han har forladt ridebanen i skridt med min mand på ryggen, fordi min mand ville én ting og bambi noget andet. Lige meget hvad min mand gjorde gik Bambi langsomt, roligt og meget bestemt ned til stalden! Han er absolut flokkens chef og har altid uddelt tæv til andre heste, som betvivlede hans lederskab. Heste på 180 cm er sendt over hegnet og ud af folden (og jeg har betalt regningen), når han ikke gad have dem på folden mere (Bambi er 156 cm..) …jeg kunne blive ved.
Mange metoder har været forsøgt og samlet set er den eneste måde at kommunikere med Bambi på – ved at tale pænt!!
Han hører absolut ikke et menneske, som ikke viser ham respekt og forståelse…Det tog mig mange år, en uddannelse i England og alskens hovedpiner at forstå min kære hest.
Jeg solgte ham, da han var 16 – jeg havde ikke råd til at have ham. Men mit liv var tomt uden Bambi og da han var 18 overtrak jeg min kassekredit og hentede min hest hjem igen, denne gang sammen med min veninde.
En større forståelse for positiv motivation og lederskab var nødvendigt for mig at lære, for at komme igennem til ham. Nu har jeg den mest pragtfulde, let-ridelige, hjælperfølsomme hest. Han kan alle øvelser – også når jeg rider ham uden sadel i grime og træktov (med hjelm!!).
Mange trænere kører efter princippet 50/50 partnerskab. Hos os har Bambi 80 og jeg har efterhånden sneget mig op på 20. Det fungerer hos os, jeg nyder min gamle hest, som nu er fyldt 25 og som stadig stikker af, når jeg galoperer på marken.
Om aftenen åbner han sin boksdør og sjosker ned ad staldgangen til spanden med gulerødder. Så sidder jeg ved bordet i stalden og deler en stund med ham.
Vi rider ture uden sadel rundt om markerne hvor vi bor, sammen med rådyr, harer og agerhøns
Når vi ikke gider ride, så går vi rundt om markene i en grime og en longe..og hygger.
Bambi har taget på (han har altid været tynd pga. stress og misforstået ridning) Han er rolig, afslappet, nyder livet og jeg nyder ham. Han har lært mig at der findes så meget mere end konkurrencespringning. Bare at være sammen med Bambi er nok til mig.
